<$BlogRSDUrl$>

mandag, juli 10, 2006

Herren og hjorten 

I dagens nyhedssurf, fandt jeg hos bt.dk følgende bevis for at selveste Gud elsker og følger med i fodbold. Og hvor der sker uretfærdigheder, hjælper han til med sin omnividen.

Diskussionen går på hvorvidt dommeren i finalekampen mellem Italien og Frankrig så Zidane banke hovedet ind i Materrazi, eller om dommer uddelte det røde kort på baggrund af tv-billederne fra stadions storskærm (hvilket han ikke må). Det er der ingen grund til at diskutere længere, for Gud udtalte åbenbart:

"- Han (Cantalejo, red.) så, hvad der skete, og han fortalte det øjeblikkeligt til dommeren via kommunikationssystemet, siger Herren."

http://www.bt.dk/sport/intfodbold/artikel:aid=453914:fid=100300476/

En anden sjov nyhed af ældre dato jeg ind imellem graver frem for min egen fornøjelses skyld er fra TV2s tekst-tv:

Hjorten er et meget klogt dyr!


(0) comments

lørdag, juli 08, 2006

Etniske vikinger 

Jeg er lige vendt hjem fra dette års Roskilde Festival med AAUtv. Inden vi tog hjem fra festivalen, blev vi enige om at sige farvel til junkfood med manér, og vi tog ind til Roskildes berygtede ”Vikingegryden”.

Som billederne viser, var burgerne enorme (det er ikke Mikkel, der er lille).
Mens vi sad og smovsede, passerede en af medarbejderne os. Han var af anden etnisk herkomst end dansk (mon ikke det hedder det lidt endnu). Man har jo – om man vil være ved det eller ej – fordomme, på godt og ondt. Når vi gør grin med jyder siger vi ting som ”goddaw do”, fynboer ”ska’ du ha’ en kop kaf’?” og sjællændere ”Bedler (billeder) og hångklæder”.
Således også når vi skal imitere nydanskere. På vikingegryden gør de det selv – det er god stil!


(0) comments

onsdag, juli 05, 2006

Kan du redde Johnny Hansen? 

Har du en ven, der har indtaget så store mængder alkohol, eller er kommet til skade på en sådan måde, at der er en risiko for at han kvæles i sit eget opkast, så skal han lægges i aflåst sideleje, også kaldet Natostilling. Det er praktisk at vide og kan redde menneskeliv.

Har du derimod en ven, der er i umiddelbar fare for at miste sine rabiate racistiske ideologiske holdninger, så læg ham omgående i Nazistilling. Det kan på længere sigt godt forårsage opkast og voldsom diarré og er ekstremt smertefuldt, men det må man tage med. Det vigtigste er at kroppen former et perfekt hagekors. Her demonstreret af Rasmus:

Nazistilling


(0) comments

This page is powered by Blogger. Isn't yours?