<$BlogRSDUrl$>

fredag, december 30, 2005

Skæg med skæg 

1. Efter veloverstået projektaflevering efterfulgt af en afslappet jul endte skægget med at blive langt. Inden nytårsfesten i gallatøjets tegn skal det naturligvis væk. Men derfor kan man jo godt more sig undervejs...

2. Man starter med at finpudse materialet.

3. Så skal man naturligvis igennem lokumsbrædtstadiet. Dette stadie er også en hyldest til min gode ven Jakob, som stadig med stolthed bærer denne 1993-model. Syntes selv jeg lignerPaul Giamatti ('Sideways', 'Abernes planet' og 'Man on the Moon') en smule (dog med briller).

4. Næste skridt er naturligvis den klassiske 70'er-bikerstil. Lidt 'tough', lidt til grin, men ved det ikke selv. Dette skæg passer jo også lige ind med det stramme læderkostume som pendant til indianeren, jord- og betonarbejderen, politimanden og cowboyen i 'The Village People'. Hrm... nok om det...

5. Så den klassiske skovsnegl, som bæres så flot af danske politibetjente, jægersoldater og revisorer landet over.

6. Det naturlige skridt derefter er jo 'den ondskabsfulde diktator'. Dette er ikke en hyldest, mere en udstilling. Peg og grin!

7. Bare rolig, det ender godt.

Nu skal jeg bare vente på at min 5 o'clock shadow sætter ind, så jeg ikke længere ligner en 14-årig knægt fra Pandrup, eller det der er værre... Ja og så skal jeg klippes og have rettet mine briller...

(1) comments

fredag, december 16, 2005

Køb røv! 


Jeg var i en Netto... ja ja endnu en overspringshandling tænker du ... og du har da også ret, jeg manglede jo ikke rigtig noget, men nogengange ved man ikke, at man mangler noget, før man ser det. Og jeg så det!

For i Netto der kan man købe overlegen belgisk røv for 200,- kr. kiloet, og hvem mangler ikke det?

(0) comments

tirsdag, december 06, 2005

Voice TV 

Jvf. igår, så har jeg nu noget på hjerte. Jeg overhørte lige sloganet til tv-kanalen "The Voice": 24 timers musik-tv. Det er jo løgn! De har eksisterer i meget mere end 24 timer nu! Burde de ikke lukke eller lave deres slogan om, måske til 7.865 timers musik-tv?

Nå endnu en overspringshandling, tilbage til projektrapporten ... og/eller næsepilleriet ...



(0) comments

søndag, december 04, 2005

Undskyld... 

Hermed skal der lyde en undskyldning til mit trofaste publikum, jeg har været lidt tavs ... siden 2003! Det kan betyde en af to ting: "Jeg har levet livet i den virkelige verden og glemt alt om den virtuelle", eller "Mit liv har været så kedeligt at jeg ikke engang har haft noget så interessant at fortælle som 'jeg fik pizza igår'..."

Jeg skal forsøge at komme efter det, men lover ikke noget! Og dog, jeg lover ikke at skrive kedelige dagbogslignende indlæg a la "igår spillede jeg computer og drak saft" eller "idag skal jeg reparere min computer, der er en fejl på motherboardet". Næ du, det er slut, for hvem har også interesse i det? Fremover kommer der KUN indlæg når jeg virkelig har noget på hjerte!

Og så tager jeg lige hul på nytårsforsætterne: I 2006 kommer mindst een af mine hjemmesider op at køre, og det bliver fedt! Skitser er lavet, nu skal jeg bare lære og lave originalen!

Derudover skal jeg nok blive bedre til at danse.


(0) comments

This page is powered by Blogger. Isn't yours?