Furtoks blog - hovedet på bloggen

Tatoveringer er en spøjs ting. Jeg har altid undret mig over hvorfor folk får sig en tatovering. Ligesom alt andet man synes er fedt lige nu, så går det af mode før eller siden. Det gælder også tatoveringer. Jeg gik engang i Metallica og AC/DC T-shirts, men heldigvis kan jeg i dag bare vælge at lade dem ligge i skabet. Godt man ikke fik en tatovering dengang. Jeg kender en fyr som stod i kø foran tatovørboden på Midtfyns Festivalen i 1993 for at få tatoveret ”Ringe ’93” på overarmen. Heldigvis for ham var køen så lang, at beruselsen nåede at lette. Tænk hvis han haft den i dag! Kærestens initialer er altid en klassiker inden for genren af ting man fortryder før eller siden, og selv om man så bliver sammen hele livet, er det stadig kvalmt… Jeg kan huske, at nogle af de første deltagere fra ”Robinson Ekspeditionen” valgte at få Robinson-logoet tatoveret – gad vide om de stadig er glade for det?

Det der undrer mig allermest når man snakker tatoveringer, er dog de piger, der har valgt at få en ”tribal” (tror jeg det hedder) tatovering hen over lænden. Tatoveringen der efterhånden har fået navnet ”tramp stamp”. Bevares, hvis du var den første der fik en – så fint nok, men dem der har fået en efter de er blevet populære – oh my god – hvorfor? ”Jeg vil være lige så speciel, som mine veninder der også har denne specielle og unikke tusch!”. Det er selvfølgelig rart at vi kan mærke alle de ”specielle” piger, så de er til genkende.
Og stakkels den første pige der fik ideen, som nu bare har en tatovering som alle andre – hun er nok den der i dag har fortrudt det allermest…

Hvem vil seriøst have en tribaltatovering noget steds på kroppen, eller et japansk skrifttegn, eller et sværd på ryggen, eller…? Man kunne blive ved… Alle der har en tatovering forsvarer altid deres ”unikke” mærke, som de selvfølgelig var den første der fik… Det er okay at indrømme at man har fortrudt det! Jeg siger i hvert fald: Nej tak!


Møder jeg en dag Niarn vil jeg dog rose ham for hans mod. Det er ikke mange mænd, der tør få tatoveret deres mandlige bekendtskabers navne hen over brystet…

Gad vide hvem René Gade er?

Uden at have meget forstand på hash, har det altid undret mig hvorfor man skal ryge hash af en lige pibe (chillum) og almindelig pibetobak af en skæv… Hvorfor kan man ikke ryge hash af en almindelig pibe, som umiddelbart syntes mere praktisk. Jeg har hashrygere mistænkt for at ville prale af deres misbrug: ”Ja, du kan jo nok se på min pibe, at jeg ikke bare ryger almindelig tobak”. Eller også har hashrygere og piberygere i tidernes morgen aftalt, at have hver sin pibe, så man ikke mistænker lektoren, fiskeren og farfaren for at være høje, når de kommer gående med en snade på læben.

Jeg overvejer muligheden for at Magritte aldrig fik gjort sit kunstværk færdigt, måske var der et billede mere?